I den gamle sukkerfabrik ved Langebro i København har DESIGNCRAFT opgraderet fællesområder herunder mødecenter og kantine.
I de eksisterende rum er der arbejdet med en let og luftig indretning. Kantinen har fået et bedre flow og forskellige specialmøbler er udviklet til projektet.
Bygherre: C.W. Obel Ejendomme
Indretning af atrium i Mikado House hvor arealet er blevet til en del af husets funktioner og til brug for flerbrugerbygningens lejere.
Kantinearealet er udvidet og lagt sammen med cafe og samtidig er der placeret møbel grupper, som kan bruges til uformelle møder af lejere og mødecenter.
UNITY er en række af community/work projekter i Sverige, Finland og Danmark. I samarbejde med ABRDN (Aberdeen Standard Investment) og Tom Dixon Studio i London har DESIGNCRAFT struktureret og planlagt implementering af møbler og specialinventar.
Unity Hammarby-Sjöstadt - Unity Kista Stockholm - Unity Helsinki - Unty Tampereen - Unity Malmø - Unity Århus.
Bygherre; ABRDN
Ud fra meget specifikke krav har DESIGNCRAFT afsøgt mulige lejemål for ADVOKurser/Blueprint learning i det indre København. Kundens ønsker var åbenhed, men alligevel opdeling, behov for studieplads samt mulighed for at invitere til foredrag. Valget faldt på 500 kvm. med udsigt over Københavns hustage.
I indretningen er der arbejdet med farver og strukturer for at skabe et uformelt og indbydende kontor for både medarbejdere og kunder.
Med glasvægge opnås opdelingen uden at gå på kompromis med åbenheden. Centralt er køkken/cafe placeret og indrettet til både den daglige brug og særlige arrangementer.
Designcraft har stået for spaceplanning, møbler, farver, specialinventar og accessoires fra planter til service.
Bygherre: Blueprint Learning ApS
I det tidligere Bing & Grøndal på Vesterbro har DESIGNCRAFT disponeret og indrettet fællesområderne i en bygning, som rummer forskellige brugere. Her er der er lagt vægt på en optimal udnyttelse af arealerne og der er skabt plads til de forskellige funktioner, således at rummene emmer af en åbenhed og fælles stemning.
Receptionens nye centrale placering skaber, i en tæt forbindelse med kantinen, en åben og inviterende bygning, som betyder, at fællesarealerne er blevet anvendelige og imødekommende. Området, som tidligere fremstod mere ubenyttet, opleves nu som et levende og inviterende hus.
I forbindelse med kantinen, er der udført en tagterrasse, således at man kan spise udenfor i sommerhalvåret. En lounge forbinder kantine og tagterrasse, og dette bidrager til en oplevelse af helhed og harmoni.
Med stor respekt for bygningens historie har vi skabt en funktionel og tidssvarende indretning, som understreger bygningens historie og samtidig tilfører bygningen nyt liv. Således understøtter indretningen den stemning, som er særlig for stedet.
Bygherre: Fokus Asset Management
Under udgravning til Papirtårnet i Silkeborg fandt man resterne af den mole, som blev anlagt i den første halvdel af 1500-tallet, i forbindelse med byggeriet af Silkeborg Slot.
Da det håndkløvede egetræ har ligget uden adgang til ilt i ca. 500 år, er træet bevaret på smukkeste vis.
Vi har fået den fantastiske opgave at forvandle dette til bænke, som skal bruges i Papirtårnet og vi glæder os til at være en del af transformationen.
Træet skal på enkleste vis omformes og fremstå med et stramt udtryk, således at det 500 år gamle træ kommer til sin ret.
Forventes færdige i løbet af sommeren 2020.
Bygherre: Aberdeen Standart Investments
Oplæg til indretning af fællesarealer i kontorbygning. Åbning af arealet så bygningen fremstår transperant og bygningens centrale trappe kommer til sin ret. Hele rummet er en sammensmeltning af reception, cafe og mødelokaler som binder flerbrugerhuset sammen.
Bygherre: Pension Danmark / CPH Erhverv
Allerød Sundhedshus er et nybyggeri, hvor forskellige sundhedsfaglige lejere er samlet under et tag,
Allerød Fysioterapi udgør en stor del af bygningen og DESIGNCRAFT har stået for indretningen af reception, træningslokaler, behandlerrum, personalefaciliteter og omklædning.
Vigtige parametre har været at skabe rolige og behagelige rum., hvor farver udgør en vigtig del af indretingen. Receptionen har en central funktion med vente/cafe område, hvor kunder dels kan vente eller samles efter holdtræning.
Derudover har DC designet oplæg til skiltning for hele ejendommen og udendørsarealet, samt indretning af gangarealer og trapper.
Bygherre: Allerød Fysioterapi og DPI INVEST
Efter komplet ny renovering af flerbrugerhus i Valby savnede bygherre og brugere mere varme i fællesområder og kantine.
DESIGNCRAFT opgraderede kantinen med enkle løsninger, som har bidraget til en anderledes stemning, en behagelig akustik og derved skabt grundlag for et øget brug af lokalet.
Der er ligeledes sket en opgradering af indgang og trappehuse samt fælles mødelokaler.
Bygherre: Fokus Asset Management
Group 88 ønskede at samle deres forskellige brands i et koncept i Illums´ stueetage ud mod Østergade.
DESIGNCRAFT udviklede et univers, som på bedste vis understøttede produkterne og skabte en afslappet indretning.
Dette er sket med en kombination af materialer, farver og belysning som giver butikken et eksklusivt og inviterende udtryk.
Et af de store fokusområder har været fleksibilitet i den måde, produkterne blev præsenteret på og på at optimere opbevarings mulighederne i butikken, for derved at mindske behovet for ekstern lagerplads. Derudover er der tegnet specialinventar, så som borde, puffer og en disk som er funktionel og maksimerer udnyttelsen.
Bygherre: Group 88
Vi har i tæt samarbejde med Neugebauer Clan Advokater hjulpet med at finde og etablere deres nye kontor. Valget faldt på den markante Tuborgbygning i Hellerup, som kunne opfylde alle de tanker, ideer og behov, som kunden ønskede for lokalerne.
Her etableres nu et semi-åbent kontor, hvor bygningens industrielle fortid får lov til at spille fint op mod en ny og indbydende indretning.
DESIGNCRAFT står for disponering, materialer, specialinventar, møbler, farver og budgetdisponering i samarbejde med udlejers entreprenør.
Bygherre: Clan Neugebauer Advokater / Fokus Asset Management.
Komplet ny indretning af kantine efter omfattende vandskade.
Udgangspunktet for denne opgave var at skabe en levende kantine med udsyn til køkken, som lejere af bygningen også kunne anvendes udenfor spisetider. Stemningen skulle være enkel, hyggelig og praktisk.
Med en funktionel og tilbageholdende møblering, som rummer stor fleksibilitet, har afstemte farver og målrettet belysning er skabt et rum, som lever i hverdagen og kan opfylde de mangeartede behov.
Bygherre: Fokus Asset Management
DESIGNCRAFT har bidraget som konsulent på ombygningen af Hornbækhus Hotel i Hornbæk.
På Hornbækhus hotel har vi hjulpet bygherre i processerne omkring indretning og funktioner på værelser, badeværelser, spisesale, stuer og cafe/reception.
DESIGNCRAFT har udarbejdet grundlæggende plantegninger samt bearbejdet hotellets indretningspotentialet.
Bygherre: Mitco ApS
Skitserne er ”skelettet” i ethvert projekt.
Om det er den rummelige udformning, funktionsanalyse, detaljer eller inventar, så får man ved brug af skitser struktureret opgaven og afklaret alle detaljerne.
DESIGNCRAFT´s tilgang til projekter sker altid med en skitserende tilgang og vi arbejder bevidst med rummelige 3D skitser for at forme helhederne uden at blive bremset af detaljerne.
Dermed kan vi arbejde med alle parametre og optimere resultatet.